Opdatering
Vi har nu modtaget resultaterne af en ny vandprøve efter den igangsatte gennemskylning af vandværkets anlæg.
Den nye prøve viser, at antallet af coliforme bakterier er faldet fra 3 til 1 MPN/100 ml. Det er en positiv udvikling, men resultatet ligger stadig over grænseværdien, som er 0.
Vi fortsætter derfor den planlagte gennemskylning af anlægget i de kommende uger, hvorefter der vil blive udtaget en ny kontrolprøve. Målet er at sikre, at vandkvaliteten igen fuldt ud lever op til kravene.
Lejre Kommune er orienteret om situationen og er indforstået med den handlingsplan, vi følger.
Der er fortsat ikke påvist E. coli i vandet, og der er ikke udstedt nogen kogeanbefaling.
Vi opdaterer naturligvis igen, når resultaterne af den næste vandprøve foreligger.
Ved den seneste rutinemæssige vandprøve er der konstateret 3 coliforme bakterier pr. 100 ml. Det er en mindre overskridelse af drikkevandsbekendtgørelsens krav, som er 0.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke er påvist E. coli, som er den bakterie, der bruges som indikator for fækal forurening. Samtidig er det generelle kimtal ved 22 °C lavt og langt under grænseværdien. Samlet set tyder resultaterne derfor ikke på en sundhedsfarlig forurening.
Den mest sandsynlige årsag er det nyligt afsluttede vedligeholdelsesarbejde på den ene boring og rørføringen frem til vandværkets filteranlæg. I forbindelse med sådant arbejde kan der forekomme en kortvarig påvirkning af vandkvaliteten, blandt andet fordi biofilm eller miljøbakterier kan løsnes under arbejdet.
Vi er derfor i gang med en grundig gennemskylning af anlægget og tager opfølgende vandprøver for at sikre, at vandkvaliteten igen opfylder alle krav.
Der er ikke udstedt nogen kogeanbefaling, og vi forventer, at de kommende kontrolprøver vil bekræfte, at forholdene er normaliseret.
Vi følger situationen tæt og offentliggør naturligvis resultaterne af de nye prøver, så snart de foreligger.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vandværkets formand.
0 Kommentarer