Gershøj Strands Vandværk er bygget i 1965 af en gruppe af de første som købte grunde i forbindelse med udstykningen.
Det var tvunget i forbindelse med byggemodningen at man skulle kobles på det kommunale rensningsanlæg men vand var der ikke noget af. Derfor gik en gruppe sammen og fik opført vandværket som stod færdigt 29. april 1965.
Til at starte med var vandværket et I/S med egen formand og bestyrelse. I dag er vandværket et amba, og det har stadig egen formand og bestyrelse.
SMS
Vi har en SMS tjeneste
- Tilmeld dig Gershøj Strand Grundejeforening og Vandværks SMS tjeneste
- Får vigtige meddelelser fra vandværket og grundejerforeningen direkte på din mobil
- Send en SMS til 1220 med teksten GHStrand
PFAS
PFAS er et stort problem
- Ved den seneste vandanalyse er der IKKE konstateret hverken PFAS forbindelser eller andre grimme ting i vores drikkevand.
- Man kan derfor trygt drikke vores udmærkede vand.
Vandspild
Som udgangspunkt er det muligt at få eftergivet vandspild. Der er dog flere betingelser, der skal være opfyldt.
- Det skal være tale om en privat bolig
- Der skal være tale om et brud på en skjult installation, og det skal dokumenteres, at skaden er udbedret af et VVS-firma.
- Der skal betales en selvrisiko på 300 m3 og det anslåede årlige forbrug.
Vandværket skal herefter tage stilling til om betingelserne for at få eftergivet afgiften er opfyldt og udfylde skemaet som dokumentation til SKAT. Vandværket skal blandt andet skrive under på, at der er tale om en skjult installation, og at forbrugeren er uden skyld i vandspildet.
Når det er gjort, er vandværket forpligtet til at eftergive sin andel af udgifterne.